3. Facts om forbrug

Mad, elektronik, biler, tøj. Forbruget af alting stiger og stiger, fordi vi bliver rigere og flere mennesker i verden.

Det kræver ressourcer at producere og transportere alt det, vi køber. Miljøbelastningen fra et produkt svinger meget, men stort set alle produkter er med til at belaste jordens ressourcer og medvirker til klima- og biodiversitetskrisen. Forbruget er dog ikke ens over hele verden. Her i Norden har vi et stort forbrug, og hvis alle skulle leve som os, ville vi skulle bruge ca. 4 jordkloder for at have ressourcer nok. Vores forbrug har altså store konsekvenser for den jord, vi lever på. Derfor er vi nødt til at forandre måden, vi producerer og forbruger på.

Der er forskellige ting, vi kan gøre for at gøre miljøbelastningen mindre:

1. Reducere: Først og fremmest må vi reducere vores forbrug. Et mindre forbrug vil betyde en mindre belastning. Det kan f.eks. være ved at lave bedre produkter, der holder længere, og ved at bruge dem længere tid, så der ikke så tit skal laves nye produkter.

2. Genbruge og genanvende: En anden måde at skifte fra et lineært økonomisk system, hvor vi producerer, forbruger og smider væk, til et cirkulært økonomisk system, hvor vi genbruger eller genanvender ressourcerne til nye produkter i stedet for at smide dem væk.

3. Vedvarende energi: Vi skal bruge mindre fossil energi (fx olie og kul) og i stedet bruge vedvarende energi (fx vand-, vind- og solenergi). Så bliver den energi, der bruges til forarbejdning og transport af produkter, mindre problematisk for klimaet.

4. Mindre miljøskadelige stoffer: Derudover kan vi mindske udledningen af miljøskadelige stoffer. Det kan fx ske ved at bruge færre kemikalier i produktionen eller skifte dem ud med kemikalier, som er mildere for naturen.

Problemerne bliver desværre større. Vores forbrug af råstoffer stiger, og det samme gælder bl.a. udledningen af CO2 og tabet af natur og biodiversitet. Der er dog lyspunkter, som vi skal holde fast i og udvikle, så hurtigt som vi overhovedet kan. Det er for eksempel vores muligheder for genbrug og brug af vedvarende energi.

Alle nordiske lande har målsætninger for at mindske udslippet af klimagasser som CO2. Målene bliver mere og mere ambitiøse. Kritikere siger dog, at handlingerne endnu ikke lever op til målsætningerne. I et større perspektiv har EU, USA og Kina også målsætninger om at reducere udledningen af klimagasser.

Alle nordiske lande arbejder også med cirkulær økonomi i varierende grad. Det anslås, at de nordiske lande er ca. 6% cirkulære på nuværende tidspunkt (2023). 

Der er også tendenser blandt forbrugerne, som går i en mere bæredygtig retning. Jo længere vi bruger de ting. vi allerede har, jo færre nye ting behøver vi at producere. Eksempler på dette er:

1. Pant: I de nordiske lande er det omkring 90% af vores flasker og dåser med pant, der bliver genanvendt. Genanvendelsen af emballage med pant medfører en stor reduktion af klimagasser og plastikforurening. 

2. Elbiler: Elbiler vinder også frem på markedet. Elbiler har deres udfordringer, blandt andet ved produktionen af batterierne, men de reducerer udledningerne af klimagasser og har muligheden for, at vi kan genbruge/genanvende batterierne.

3. Madspild: Mange virksomheder har stort fokus på at mindske deres madspild. Jo mindre vi spilder, jo mindre behøver vores produktion af mad være, og jo mindre belaster vi kloden. 

I stedet for at smide t-shirten væk, når den ikke er moderne mere, kan den gives eller sælges til genbrug, så en anden kan få glæde af den. Det betyder, at vi skal lave færre nye t-shirts. For at kunne genbruge t-shirten, hjælper det, hvis den er af høj kvalitet, så den kan holde til mange ganges brug.

Hvis t-shirten er ødelagt eller for slidt til genbrug, kan den sorteres til genanvendelse. Her bliver materialerne brugt til at producerer nye produkter. I stedet for at bruge ressourcer på at dyrke ny bomuld, bruger man det gamle bomuld til at producere et nyt produkt.

Når vi laver t-shirts, kan vi bruge materialer, der er mindre skadelige for miljøet. Eksempler på sådanne materialer er økologisk bomuld, bambus og genbrugte eller genanvendte tekstiler.

Producenter kan ændre den måde, de laver t-shirts på, så det bliver mere miljøvenligt. De kan bruge renere energikilder, bruge mindre vand og færre farlige kemikalier. Dette er bedre for både miljøet - og vores sundhed, når vi har t-shirten på.

Ved at bruge materialer, der ikke kommer langvejs fra, og producere t-shirts lokalt, kan vi mindske transporten og forureningen. Det hjælper til at beskytte miljøet og mindsker klimapåvirkningen.

Byggeri og anlæg spiller en afgørende rolle i vores samfund, da det skaber de bygninger, veje og infrastruktur, vi alle er afhængige af i vores hverdag. Men byggeriet er også en betydelig negativ faktor, når det kommer til forbrug af ressourcer og miljøpåvirkning.

Materialer som beton, stål, træ og isolering skal hentes fra naturen og produceres på fabrikker, hvilket kræver store mængder ressourcer og energi. Transporten af disse materialer til byggepladsen og selve byggeprocessen fører også til udledning af skadelige stoffer og CO2. Samtidig er affaldsproduktionen under byggeriet en stor udfordring, da det skaber store mængder byggeaffald og negative effekter på miljøet.

Byggeriet er derfor kilde til en væsentlig belastning for vores jord. Derfor er du, dine medstuderende og dine fremtidige kollegaer en vigtig brik, både for vores samfund som det er nu, og for at løfte og løse nogle af vores allerstørste problematikker, på vejen mod at skabe en mere bæredygtig verden. For der er steder, hvor vi kan sætte ind og gøre en stor forskel, når det kommer til byggesektoren.  

For at mindske problematikkerne forbundet med byggeriet er der flere løsningsmuligheder:

1. Holdbarhed og energieffektivitet: En af de mest effektive metoder er at bygge mere energieffektive, ressourceeffektive og holdbare bygninger. Jo længere en bygning holder, jo færre nye bygninger har vi brug for. Og jo mindre energi bygningen har behov for, jo mindre energi har vi behov for at producere.

2. Genbrug og genanvendelse: Derudover kan vi gennem genbrug af byggematerialer mindske produktionen af nye byggematerialer, og ved genanvendelse af byggematerialer kan vi mindske belastningen forbundet med produktionen af andre materialer.

3. Mindre transport: Ved at minimere transportafstandene for materialerne og benytte lokale ressourcer kan vi også reducere CO2-udledningen betragteligt. Det er godt for klimaet.

Desværre står byggebranchen stadig over for betydelige udfordringer. Ressourceforbruget er stadig højt, og CO2-udledningen fra byggeriet bidrager væsentligt til klimaforandringerne.

Der er dog en stigende bevidsthed om behovet for bæredygtighed i byggeriet. Byggeforskrifterne i de nordiske lande bliver strengere med hensyn til bæredygtighed. Der er også initiativer til at fremme genbrug af materialer i byggeriet.

Det starter bl.a. ved at du og dine klassekammerater bliver uddannet i at arbejde med genbrug i byggeriet og kan tage det med jer, når I skal ud og være del af en sektor, hvor bæredygtig byggeri bliver mere og mere efterspurgt. 

Nordiske lande har lavet mål for at mindske CO2-udledningen fra byggeriet. For eksempel har Danmark, Finland, Island og Sverige besluttet, at udslip af drivhusgasser skal være lavere ved nybyggeri. Der er også skabt gode grunde til at fremme grønne byggeprincipper. Det er blandt andet støtteordninger, der giver penge til bæredygtige byggeprojekter.

Forbrugerne spiller en vigtig rolle i at fremme bæredygtighed i byggeriet. Der er en stigende interesse for energieffektive og miljøvenlige boliger og bygninger. Mange forbrugere efterspørger grønne certificeringer, der bekræfter en bygnings bæredygtighed. Det er blandt andet den nordiske miljømærkning Svanemærket. Antallet af svanemærkede bygninger blev fordoblet i perioden 2020-2022.

Der er også en stigende efterspørgsel på genbrugsmaterialer i boligindretning og i byggeprojekter. 

Noget af det bedste og mest åbenlyse vi kan gøre for at belaste miljøet mindre er at mindske vores produktion af mursten. Det gør vi ved at genbruge dem, vi allerede har, i nye byggerier. Mursten er meget holdbare og har en meget lang levetid, hvis vi passer på dem.

I stedet for at destruere gamle bygninger og murstenene med kan vi bruge mere skånsomme nedrivningsmetoder. Det øger muligheden for, at vi kan genbruge murstenene, i stedet for at de bliver ødelagt.

Nogle gange er det dog ikke muligt at genbruge murstenene til nye byggerier. Det kan være på grund af farlige kemikalier eller den mørtel, som er brugt. Murstenene kan så i stedet knuses og genanvendes som fyldmateriale under veje eller som forstærkning af andre byggematerialer. Genanvendelse mindsker ikke vores produktion af mursten, men murstenen kan erstatte brugen af andre materialer. 

Vi kan bruge andre byggematerialer, der er mindre ressourcekrævende og mere skånsomme for miljøet. Det kan være kompositmaterialer, træ eller mursten lavet af genanvendte materialer.

Dem, der laver mursten, kan spare på brugen af energi i produktionen. De kan også bruge vedvarende energi og mindske brugen af skadelige kemikalier. Det er både godt for klimaet og miljøet.

Ved at fremstille mursten tættere på byggepladserne kan vi mindske transportafstanden. Det begrænser CO2-udslip og mindsker forureningen. Det skaber også kortere forsyningskæder og mindsker miljøpåvirkningen fra byggerierne.