Lærervejledning:
Hvordan vælger man de rigtige produkter?
Nedenfor skal I læse lidt mere om, hvordan og hvorfor man vælger de rigtige produkter og samtidig tager hensyn til mulighederne for genbrug og genanvendelse. Når I har læst teksterne, skal I besvare de opgaver, der står nederst på siden.
Når du skal vælge tegl og mørtel, er det nemlig vigtigt at sikre, at materialerne kan modstå den eksponering, de udsættes for. Med eksponering menes der vind, vejr og brug, som teglene skal kunne klare. Ved at sikre, at materialerne har de nødvendige egenskaber, undgår man, at der kommer skader på murværkskonstruktioner.
Information om materialernes egenskaber findes i deres produktdatablade eller i materialets ydeevnedeklaration. Databladene kan du finde på leverandørens hjemmeside.
Nedenfor ses et skema, der beskriver de enkelte eksponeringsklasser:
|
Klasse |
Mikrobetingelse for murværket |
Eksempler på murværk i denne tilstand |
|
MX1 |
I et tørt miljø |
Indvendigt murværk i bygninger til almindelig beboelse og kontorer, inklusive udvendige hulmures bagmur, der har lille sandsynlighed for at blive fugtigt. Pudset murværk i udvendige mure, der ikke eksponeres for moderat eller kraftig slagregn, og som er isoleret mod fugt fra tilstødende murværk eller materialer. |
|
MX2 |
Eksponeret for fugt el. vandpåvirkning |
|
|
MX2.1 |
Eksponeret for fugt, men ikke eksponeret for frost/tøcykler eller ydre kilder til signifikante niveauer af sulfater eller aggressive kemikalier |
Indvendigt murværk, der eksponeres for høje niveauer af vanddamp, fx i et vaskeri. Udvendigt murværk, der er afskærmet af tagudhæng eller murdække, og som ikke er eksponeret for kraftig slagregn eller frost. Murværk under frostzonen i godt drænet ikke-aggressiv jord. |
|
MX2.2 |
Eksponeret for kraftig vandpåvirkning, men ikke eksponeret for frost/tø-cykler eller ydre kilder til signifikante niveauer af sulfater eller aggressive kemikalier. |
Murværk, der ikke er eksponeret for frost eller aggressive kemikalier, og som er placeret i ydermure med afdækninger eller flugtende tagudhæng, i brystninger, i fritstående mure, i jorden, under vand. |
|
MX3 |
Eksponeret for vandpåvirkning + frost/tø-cykler |
|
|
MX3.1 |
Eksponeret for fugt eller vandpåvirkning og frost/tø-cykler, men ikke eksponeret for ydre kilder til signifikante niveauer af sulfater eller aggressive kemikalier. |
Murværk som klasse MX2.1 eksponeret for frost/tø-cyklusser. |
|
MX3.2 |
Eksponeret for kraftig vandpåvirkning og frost/tø-cykler, men ikke eksponeret for ydre kilder til signifikante niveauer af sulfater eller aggressive kemikalier. |
Murværk som klasse MX2.2 eksponeret for frost/tø-cyklusser.
|
|
MX4 (tillægs-klasse) |
Eksponeret for saltmættet luft, havvand eller tøsalt |
Murværk i kystområder. Murværk i umiddelbar nærhed af veje, der saltes om vinteren. |
|
MX5 (tillægs-klasse) |
I et aggressivt kemisk miljø |
Murværk, der er i kontakt med jord eller fyldjord eller grundvand, hvor fugt og signifikante niveauer af sulfater er til stede. Murværk, der er i kontakt med meget sur jord, forurenet jord eller grundvand. Murværk i nærheden af industriområder, hvor aggressive kemikalier føres gennem luften. |
Skitse med eksempler på eksponeringsklasser:

Varighed: 45 minutter
Video: 5 minutter
Læsning: 10 minutter
Opgaver: 25 minutter
Hvad er en eksponeringsklasse?
En eksponeringsklasse beskriver, hvad en bygningskonstruktion eksponeres (udsættes) for. Det vil altså sige, at en eksponeringsklasse hjælper os med at forstå, hvilken slags miljømæssige påvirkninger bygningsmaterialerne skal kunne klare, så vi kan designe og bygge mere effektivt og holdbart.
Opgave (35 min)
Du har nu set videoen om materialer og kombinationer og læst teksten herover.
Selvstændigt (20 min.)
Du skal nu bruge 15 minutter til at besvare 5 spørgsmål, der handler om genbrug af teglsten. Kopiér spørgsmålene ind i Word og skriv dine svar ned, så du kan bruge dem senere. Formålet er, at du bliver bevidst om, hvilke krav der stilles til tegl og mørtel, og hvilken indflydelse mørtel og tegltyper har på genbrug.
- Hvad kan der gøres for at rensearbejdet bliver nemmere? Og kan der eventuelt gøres noget under opmuring?
- Hvilke funktionelle krav kan der være til en teglstensvæg?
- Hvilke enheder benyttes til at måle materialeegenskaberne? (ift. bærende-, isolerende og brandadskillende-egenskaber samt modstandsdygtighed for eksponeringsklasse)
- Hvordan sikrer man, at sten og mørtel kan benyttes til en murstensvæg med bestemte krav?
- Hvordan sikrer man, at materialerne overholder kravene til konstruktionen og på samme tid sikrer det bedste udgangspunkt for genbrug?
Fælles opsamling i klassen (15 min.)
