Opgave (3 timer)
Forberedelse alene: 45 min.
Kig godt på de 4 billeder.
Forestil dig, at du får materialerne udleveret fra nedrivning af en etageejendom.
Der er følgende materialer:
- 12 termovinduer i træ på 920x1240 mm
- 2 termodøre i træ på 900x2100 mm.
- 100 stk. bjælker på 60x110x4800 mm.
- 100 stk. gulvbrædder i massivt egetræ på 20x140x1500 mm.
Med udgangspunkt i din viden fra videoen om lovgivning, brand og statik, skal du nu komme med forslag og idéer til hvilken type byggeri og hvilke konstruktioner, materialerne kan bruges til:
- Skriv dine idéer ned og tegn skitseforslag på et stykke papir.
- Søg og undersøg yderligere information om, hvilken anvendelse materialerne passer bedst til. Materialerne må gerne kombineres med andre genbrugsmaterialer i træ, som du selv finder
Sammen i grupper af 2-3 personer (105 min.)
- Gå sammen i grupper af 2-3 personer og vis jeres idéer og skitseforslag for hinanden.
- Snak om muligheder, fordele og ulemper ved jeres forskellige skitseforslag.
- Vælg ét skitseforslag, som I vil arbejde videre med i gruppen.
- Tegn videre på den udvalgte idé og undersøg yderligere viden om muligheder, lovkrav og anvendelse af genbrugstræ i et byggeri. Find ud af, hvad mulighederne er, og hvor det bedst giver mening at anvende produkterne.
- Lav endelige skitser af jeres idé til et byggeri eller en bygningsdel
Præsentation og afrunding (30 min.)
- Præsenter jeres endelige idé og skitseforslag for klassen og underviseren.
- Evaluer modulet i klassen og kom med forslag til forbedringer.