Farlige stoffer i træprodukter

Når man skal arbejde med genbrug og genanvendelse af træ, er det vigtigt at være opmærksom på risikoen for farlige stoffer i de produkter, man arbejder med. På denne side kan I læse mere om farlige stoffer i træprodukter, og nederst på siden er der en quiz, hvor I kan teste jeres viden på området.    

Disclaimer: Dette er ikke en fyldestgørende vejledning om, hvordan man skal udføre renovering eller nedrivning af konstruktioner, som indeholder farlige stoffer, men en introduktion til nogle af de vigtigste forhold, man skal være opmærksom på.

Lærervejledning:

3. Træ_DK.docx

 

Hvor er de farlige stoffer?

Når du arbejder med genbrugstræ fra en nedrivning eller renovering, skal du vide, at der kan være miljø- og sundhedsskadelige stoffer i de gamle byggematerialer. Du risikerer at støde på dem, når du skal udskifte døre og vinduer, etablere nye gulve eller slibe de gamle, fjerne tapet eller maling, ombygge badeværelser og køkkener eller lave en tilbygning. 

Træprodukter kan være overfladebehandlet med maling, lak og lim, som indeholder farlige stoffer. Eller træet kan være gennemimprægneret med farlige stoffer.

Træ kan også opsuge farlige stoffer fra omkringliggende materialer. Det kan f.eks. være kemikalier fra fuger omkring gamle vinduer, der trænger ind i træet. Der er tre typer af træ, som du kan læse mere om herunder:

1. Rent træ

Rent træ kan forekomme i byggeriet i form af konstruktionstræ, som især findes i ældre beboelsesejendomme, fx i etageadskillelser eller i tagkonstruktioner. 

2. Overfladebehandlet træ

Overfladebehandlet træ vil typisk være i døre, vinduer, køkkenskabe og trægulve. Det er ikke givet, at overfladebehandlet træ er egnet til genanvendelse. Maling kan eksempelvis indeholde tungmetaller og PCB. I vinduer anvendt i byggeriet mellem 1950 og 1977 skal man være opmærksom på, at vinduesfugerne kan indeholde PCB, som kan have forurenet vinduesrammen.

Dette er også årsagen til, at træ fra vinduer fra den periode skal kortlægges for PCB og øvrige relevante miljøfarlige stoffer, inden de fjernes fra bygningen.

3. Imprægneret træ

Tidligere har man især anvendt krom, arsen og kreosot til imprægnering af træ, og der er stadig risiko for at finde træ, der er imprægneret med disse stoffer. I dag anvendes kobber, bor og en række organiske stoffer til imprægnering.

Andet trykimprægneret træ kan være grønligt, fordi det indeholder kobber, men det kan også være farveløst. Vind og vejr kan desuden ændre træets udseende, så det bliver gråt. Der er ofte malet oven på imprægneringen, hvilket gør det svært at se forskel på det og malet træ, der ikke er trykimprægneret.

Typer af genbrugeligt træ og potentielle problemer

  • Træ malet med indendørs maling: Kan være problematisk, da malingen kan indeholde skadelige stoffer som bly og andre tungmetaller.
  • OSB-plader, krydsfiner, spånplader: Disse materialer kan indeholde lim og kemikalier, der gør genanvendelse problematisk.
  • Paller, planker, trægulve, dørkarme: Kan genanvendes med passende behandling og fjernelse af eventuelle forurenende materialer som maling eller imprægnering. Dertil skal man kende træets historik, hvis der er en risiko for, at træet har været i berøring med farlige stoffer.
  • Træmøbler uden polstring, køkkenelementer af massivt træ: Kan genanvendes, men hvis træet er imprægneret eller behandlet, kan det udgøre et problem for genbrugsprocessen.
  • Køkkenelementer af spånplader: Disse kan være problematiske på grund af lim og kemikalier, der er blevet anvendt under produktionen.
  • Imprægneret træ: Indeholder ofte giftige stoffer som tungmetaller eller kemikalier, der gør genanvendelse vanskelig og potentielt farlig.
  • Træ malet med udendørsmaling, møbler/sofaer med stof eller skum, MDF-plader: Disse kan indeholde giftige stoffer eller vanskelige materialer at genanvende på grund af indholdet af lim, maling, eller stofbehandling.

Hvad er farlige stoffer i træprodukter?

Der er mange forskellige farlige stoffer man skal være opmærksom på, når man arbejder med træ. Disse 8 forskellige stoffer, der præsenteres her, er problematiske, og det er vigtigt at du kender til dem, så du ikke risikerer at udsætte dig selv eller andre for dem, når du arbejder med genbrug og genanvendelse af træ. Hvor mange kender du allerede? 

1. PCB

PCB står for poly-chlorerede biphenyler og er en organisk miljøgift. Der findes 209 forskellige slags PCB’er (congener). PCB findes især i fugemasse, termoruder, lysdioder samt slidstærke malinger og gulvbelægninger i bygninger opført eller renoveret mellem 1950 og 1977.

PCB er desuden blevet brugt i kondensatorer og transformatorer frem til 1986. PCB er forbudt at anvende i dag. Forbuddet har været gældende for byggematerialer siden 1977 og i alle andre sammenhænge siden 1986. PCB er en persistent organisk miljøgift og er omfattet af Stockholm-konventionen. 

Hvorfor er PCB farligt?

PCB giver bl.a. skader på forplantningsevne, immunsystem og lever, samtidig med at være hormonforstyrrende. Stofferne er desuden mistænkt for at være kræftfremkaldende. I naturen ophober stofferne sig og nedbrydes langsomt. Der er stor fokus på PCB, da mennesker kan blive eksponeret over for PCB ved afdampning af PCB fra fuger til indeklimaet. PCB kan spredes til miljøet, hvis det ikke fjernes fra affaldet. Herved kan det ophobes gennem fødekæden, og mennesker kan gennem kost indtage PCB.

2. Asbest

Asbest består af mineraler, der kan spaltes i fibre. Asbest har været anvendt bredt i byggeriet frem mod 1990, hvor der kom et endeligt forbud mod anvendelsen af asbest. Asbest har været anvendt i mange bygningsmaterialer fx i eternitplader.

Ved håndtering af asbestaffald kan der opstå støv, som indeholder fibre, der kan ophobe sig i lungerne. Støvet kan være så fint, at det ikke kan ses med det blotte øje. Indånding af asbestfibre kan forårsage lunge- og lungehindekræft samt sygdommen asbestose, som er en kronisk lungesygdom.

Hvorfor er asbest farligt?

Asbest, som nedtages, er affald og må hverken genrbuges eller genanvendes. Det skal i hånteringen følge reglerne for farligt affald, medmindre det ikke er støvende.

3. Bly og tungmetaller

I mange boliger er der tungmetaller i malingen. Specielt bly blev anvendt i maling i større mængder i en lang årrække og helt op til år 2000. Blyholdige malinger er ofte brugt på træværk og konstruktioner, hvor der er risiko for opstigende grundfugt, eller hvor malingen skulle være mere modstandsdygtig.

Hvis du sliber eller brænder overflader malet med blyholdige malinger, vil tungmetallerne blive frigivet til luften som støv eller gasser. Det giver risiko for, at du og andre indånder dem og herved får skader på helbredet. Bly er i dag forbudt i byggeriet.

Hvorfor er bly og tungmetaller farlige?

Bly påvirker nervesystemet, og børn er særligt følsomme. Bly er giftigt for vand og jordorganismer og ophobes i naturen og i mennesker. Bly kan spredes til miljøet, hvis fx maling med blyindhold ikke fjernes fra byggeaffaldet, inden det nedknuses. Som følge af dette kan det ophobes gennem fødekæden.

4. Arsen

Arsen er et grundstof med betegnelsen As. Arsen kan forekomme i flere varianter, fx As(III) og As(V). Arsen har bl.a. været anvendt i træimprægneringsmidler og i maling. Man begyndte at udfase brugen af arsen omkring år 1990.

Arsen kan spredes til miljøet, hvis maling med arsenindhold ikke fjernes fra byggeaffaldet, inden det nedknuses. Som følge af det kan det ophobes gennem fødekæden. Trykimprægneret træ med arsen betragtes som udgangspunkt som farligt affald, medmindre analyser viser, at mængden ligger under grænsen for farligt affald. Trykimprægneret træ med arsen bliver som udgangspunkt deponeret.

Hvorfor er arsen farligt?

Arsen er giftigt over for mennesker, og der er både akutte og kroniske effekter. Der kan fx forekomme skader på hud, nerver, lever og mave-tarm-kanal. Endvidere er stoffet kræftfremkaldende.

5. Kobber

Kobber er et metal med betegnelsen Cu. Kobber anvendes fx til plader til tag og facader, rør, legeringer, elektriske kabler. Det kan også anvendes til træimprægnering og træbeskyttelse. Kobber har været anvendt i maling. 

Kobber kan spredes til miljøet, hvis maling med kobberindhold ikke fjernes fra byggeaffaldet, inden det nedknuses. Som følge af dette kan det ophobes gennem fødekæden.

Hvorfor er kobber farligt?

Kobber er ikke godt for miljøet. Nogle kobberforbindelser er giftige over for vandlevende organismer. Kobber kan hæmme væksten af planter. 

6. Klorparaffiner

Klorparaffiner er en kompleks blanding af stoffer og findes som kortkædede (SCCP), mellemkædende (MCCP) og langkædede. Klorparaffiner har fx været anvendt i fugemasse, og da man i slutningen af 1970’erne forbød brugen af PCB, skete der en øget anvendelse af Klorparaffiner. I 2002 begyndte man i Europa at udfase brugen af stofferne.

Anvendelse af Klorparaffiner går tilbage til 1950 og sandsynligvis også tidligere. Produktion, markedsføring og anvendelse af SCCP har generelt været forbudt i EU siden 2012. Klorparaffiner er en persistent organisk miljøgift og er omfattet af den europæiske POP-forordning. I 2015 er der fastsat grænseværdier for SCCP i POP-forordningen, som betyder at affald med et indhold over 10.000 mg/kg skal behnadles sådan at stoffet destrueres.

Hvorfor er klorparaffiner farligt?

Klorparaffiner er potentielt hormonforstyrrende, og SCPP er mistænkt for at være kræftfremkaldende. De er desuden giftige for vandmiljøet. Klorparaffiner kan spredes til miljøet, hvis det ikke fjernes fra affaldet. Herved kan det ophobes gennem fødekæden, og mennesker kan herigennem udsættes for stoffet.

7. Fomaldehyd

Formaldehyd har den kemiske formel HCHO. Ved stuetemperatur optræder stoffet på gasform. I kombination med fx urea, melamin og fenol kan formaldehyd bruges i fx lim i krydsfiner og spånplader. Den vandige opløsning af formaldehyd er formalin, der bruges til at desinficere eller til at konservere biologiske præparater. Formaldehyd kan fx indgå i lim og lak.

Desuden kan det være anvendt i træbaserede plader som fx krydsfinér og spånplader, som benyttes i byggeri, møbler og inventar. Bindemidlet i mineraluldsprodukter (fx isolering og akustiklofter) kan også afgive formaldehyd.

Formaldehyd kan afgasse til indeklimaet fra træbaserede plader og syrehærdende lak. Spånplader, krydsfiner og lignende plader produceret efter 1983 forventes dog ikke at afgive formaldehyd i problematiske koncentrationer. Formaldehyd er typisk ikke omfattet, når der laves miljøkortlægninger. I forbindelse med genbrug og genanvendelse af materialer skal man dog være opmærksom på, at der er regulering af materialer med formaldehyd, som gør, at man skal være opmærksom på, om materialerne, man genbruger og genanvender, kan indeholde eller afgive formaldehyd.

Hvorfor er formaldehyd farligt?

Ved for høje koncentrationer af formaldehyd kan det irritere øjne og luftveje. Langvarig eksponering kan føre til kræft i luftvejene.

8. PFAS

PFAS-forbindelser er en samlet betegnelse for en gruppe af perflouralkyl- og polyflouralkyl-forbindelser. Der er identificeret op imod 12.000 PFAS-forbindelser. Stofferne er menneskeskabte, og de har egenskaber, der gør, at de fx skyr vand og fedt, og mange af stofferne er overfladeaktive stoffer (surfaktanter/tensider). På grund af stoffernes egenskaber er de også vidt anvendt og tilsættes fx i maling og lak. Denne brede anvendelse betyder, at PFAS findes mange steder i miljøet. 

Der er ikke lavet egentlige undersøgelser af, hvor PFAS forekommer i bygninger. Da der ikke systematisk undersøges for PFAS i bygninger forud for nedrivning og renovering, er der heller ikke en masse data på området. I 2022 har Eurofins lavet analyser af 25 malingprøver samt af prøver af beton, klinker med glasur, linoleum og tapet. De fandt, at 23 ud af 25 malingprøver overskred jordkvalitetskriteriet for PFAS-4 (mens ingen af prøverne overskred kvalitetskriteriet for PFAS-22). Der blev også fundet PFAS i en del af prøverne af tapet og linoleum. 

Hvorfor er PFAS farlige?

Selvom PFAS er en divers gruppe af stoffer, så gælder der for langt størstedelen af stofferne, at de er svært nedbrydelige og kan ophobes i planter, dyr og mennesker. Desuden er de mobile i vandmiljøet. Gruppen af stoffer har også varierende effekt på menneskers sundhed. Nogle af stofferne er skadelige for reproduktionen, er kræftfremkaldende eller under mistanke for at kunne give kræft og kan give skader på organer samt skade øjne og hud.

Hvordan finder man de farlige stoffer?

Miljøkortlægning

Ved nedrivninger og ombygninger har bygherren i de fleste lande pligt til at få lavet en miljøkortlægning. Formålet med at udføre en miljøkortlægning af bygningen er at få lokaliseret og kortlagt de miljøfarlige stoffer og de forurenede bygningsdele, så de udførende håndværkere kan planlægge arbejdsmiljø og nødvendige værnemidler. 

I praksis foregår en miljøkortlægning ved, at der udtages stikprøver af bestemte typer byggematerialer, som man ved kan indeholde miljøfarlige stoffer. Når prøverne er udtaget, bliver de sendt analyse på et godkendt laboratorie, der er akkrediteret til at foretage analyser af præcis de stoffer, byggematerialet måtte indeholde. Derefter foretages klassificeringen i henholdsvis rent, forurenet eller farligt affald med udgangspunkt i gældende regler.

Desuden er formålet med en miljøkortlægning, at de miljøfarlige stoffer kan udsorteres og affaldsbehandles under kontrollerede forhold, så de miljøfarlige stoffer ikke ender i naturen via genanvendelse af materialer fra nedbrydnings- eller renoveringsarbejdet.

Ressourcekortlægning

En ressourcekortlægning er betegnelsen for en detaljeret bygningsgennemgang med henblik på at kortlægge tilgængelige ressourcer inden nedrivning eller renovering. Kortlægningen giver et detaljeret overblik over indholdet af materialer egnet til genbrug, genanvendelse og materialenyttiggørelse. 

Det er afgørende for anvendeligheden af en ressourcekortlægning, at den udføres i projektets indledende fase i kombination med eller forlængelse af en miljøscreening af bygningen. Oplysningerne om skadelige stoffer fra miljøkortlægningen er et vigtig parameter for vurderingen af, om de tilgængelige materialer kan udgøre en ressource, eller om de skal håndteres som forurenet eller farligt affald. Sammen udgør disse kortlægninger grundlaget for den efterfølgende planlægning og beskrivelse af nedrivningsprocessen. 

Materialepas

Et materialepas er en slags ID-kort eller varedeklaration for byggematerialer. Materialepas kan være en vigtigt for at sikre, at de farlige stoffer i genbrugsmaterialer identificeres og håndteres korrekt gennem hele deres livscyklus. Det kan dokumentere og informere om de specifikke farlige stoffer og deres potentielle påvirkning på miljø og sundhed, hvilket er afgørende for at sikre ansvarlig genanvendelse og genbrug af træmaterialer.

Hvad kan genbrugstræ bruges til?

Meget træaffald fra byggeriet bliver i dag brændt af og bruges som energikilde til at varme boliger op med. Det ville være bedre for miljøet, hvis vi genbrugte og genanvendte mere træ i fremtiden. Men hvad kan træet så bruges til?

Træprodukter til genbrug

Alt rent træ, der ikke er beskadiget og tilføjet maling med farlige stoffer, kan bruges til genbrug. Fx kan gamle spær og gulvbjælker bruges som nye spær i et skur eller en garage. Brugte gulvbrædder, der ikke er tilført lak og farlige stoffer, kan genbruges som gulv i en ny bygning. Brugte døre og vinduer med maling uden farlige stoffer kan også genbruges direkte. Rene brædder, planker og lægter kan genbruges til møbler, beklædning og interiør.

Træprodukter til genanvendelse

Brædder, bjælker, fodlister, krydsfinerplader, køkkenskabe, laminatplader, lægter, planker og spånplader kan alt sammen genanvendes til nye produkter. De fleste træmaterialer kan neddeles til fibre og bruges i nye spånplader eller træfiberisolering. Nogle kan bruges til OSB og krydsfinerplader, mens massive bjælker og brædder kan bruges sammen med nyt træ til nye limtræsbjælker eller CLT-elementer.

Træprodukter til forbrænding

Træprodukter som laminatgulve, råddent træ, vinduer og døre med maling, samt masonit og MDF-plader er ikke velegnet til nye produkter. De må derfor typisk brændes og bruges som varmekilde.  

Træprodukter til deponi

Alle træprodukter, der er screenet for farlige stoffer og ikke må afbrændes, bliver deponeret. Trykimprægneret træ må kun afbrændes på godkendte forbrændingsanlæg på grund af indholdet af kemi.

Varighed: Ca. 15 min

QUIZ: Hvor er der farlige stoffer?

Nu har du fået en masse viden serveret omkring farlige stoffer i træprodukter, men hvor meget kan du egentlig huske? Se hvor mange rigtige du kan få, og hvis du kommer i tvivl, så kan du heldigvis bare scrolle lidt op, og finde svaret her på siden. 

Begynd quiz